Odense Kommune
I Odense skal man kunne leve det liv, man ønsker; elske den, man elsker og være den man er
Vores fælles værdigrundlag
Odense Kommune arbejder målrettet for at fremme mangfoldigheden og styrke LGBTQ+ miljøet i kommunen. I august 2023 vedtog byrådet en kommunal LGBTQ+ politik og -handleplan, der danner grundlag for kommunens arbejde med LGBTQ+ miljøet og sender et tydeligt signal om at Odense gerne vil styrke mangfoldigheden.
Partnerskabets indhold
Odense Pride har siden starten mødt opbakning fra Odense Kommune, både når det kommer til politisk arbejde og afviklingen af selve priden.
- LGBTQ+ Politik: I samarbejde med Lambda og FSTB har Odense Pride været involveret i arbejdet med at udforme den kommunale LGBTQ+ politik og -handleplan.
- Aktivitetstilskud: Siden 2022 har der været afsat tilskud til LGBTQ+ opmrådet i Odense Kommune. Tilskuddet dækker bredt, men der indgår bl.a. et aktivitetstilskud til den årlige Odense Pride. Odense Pride har desuden flere gange modtaget midler fra diverse kommunale puljer til kulturelle aktiviteter.