Torsdag d. 10. september inviterer Cafe biografen til særvisning af den danske dokumentar ALLE GUDS FARVER – i samarbejde med Odense Pride.
ALLE GUDS FARVER følger Enghave Kirke på Vesterbro, lokalt kendt som ”Queer Kirken”. Her møder vi blandt andre præsten Viggo, der selv har oplevet konflikten mellem tro og identitet, og kirketjeneren Bo – også kendt som drag-performeren Ramona Macho.
Efter filmen inviterer vi alle, der har været med til visningen, til at blive lidt længere i Cafe biografens lokaler. Her kan vi fortsætte samtalen om filmen, dens temaer og de tanker, den sætter i gang – eller bare nyde en hyggelig stund sammen.
Medlemmer af Odense Pride får en særpris på billetter til visningen.