Nyhed

ALLE GUDS FARVER – særvisning på Cafe biografen

Hvordan skaber man et fællesskab, hvor der er plads til alle? 🌈

Torsdag d. 10. september inviterer Odense Pride og Cafe biografen til en særlig visning af den danske dokumentar ALLE GUDS FARVER.

Filmen tager os med til Enghave Kirke på Vesterbro – lokalt kendt som ”Queer Kirken”. Her møder vi blandt andre præsten Viggo, der selv har oplevet konflikten mellem tro og identitet, og kirketjeneren Bo, også kendt som drag-performeren Ramona Macho.

ALLE GUDS FARVER handler om fællesskab, identitet, tilhørsforhold og retten til at være en del af religiøse rum. En varm og nærværende film om at skabe plads til mennesker, der ellers kan opleve at stå udenfor.

Inden filmen byder Sarah Egholm, forperson for Odense Pride og Louise Larsen fra Cafe biografen velkommen.

Efter filmen inviteres alle til at blive lidt længere i Cafe biografens lokaler, hvor vi fortsætter samtalen om filmen og dens temaer – eller bare nyder en hyggelig stund sammen.

Torsdag d. 10. september kl. 20.30

Cafe biografen, Odense

Som medlem af Odense Pride og LAMBDA får du særpris på billetten til visningen, ved at vælge en PRIDE-billet, når du bestiller. 

Billetter og mere information:
https://cafebio.dk/event/saervisning-alle-guds-farver/