Nyhed

Indkaldelse til generalforsamling 2026

Vi er stadigvæk fulde af energi oven på Odense Pride 2026 – og nu er det tid til en af årets vigtigste begivenheder: Generalforsamlingen 2026! Som medlem af Odense Pride er det en direkte mulighed for at få indflydelse på det næste år i foreningen og få din stemme hørt.

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed, hvor alle foreningens medlemmer sætter retningen for det næste foreningsår. Det er generalforsamlingen, der kan vedtage vedtægtsændringer, godkende regnskab og vælge medlemmer til bestyrelsen.

Bestyrelsen håber at se så mange medlemmer som muligt, så vi kan få lagt et solidt fundament for pride-arbejdet det kommende år.

Generalforsamlingen er mandag d. 22. juni kl. 17:00 – 19:00 på Studenterhuset

Forslag til dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent og stemmetæller
  3. Bestyrelsens beretning
  4. Godkendelse af regnskab samt revisorens beretning
  5. Fremlæggelse af budget for kommende regnskabsår
    samt økonomisk status for indeværende regnskabsår
  6. Fastsættelse af kontingent
  7. Andre indkomne forslag
  8. Valg af forperson
  9. Valg af en næstforperson
  10. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleaner
  11. Valg af revisor og evt. revisorsuppleant
  12. Eventuelt

Opstilling til valg

På generalforsamlingen er der valg til forperson, den ene næstforperson, 3-5 bestyrelsesmedlemmer, evt. suppleanter samt revisor og evt. revisorsuppleant.

Enhver, der er medlem af foreningen kan stille op på generalforsamlingen. Opstilling kan enten ske på generalforsamlingen eller pr. mail til kontakt@odensepride.dk med en vedlagt motivation i skriftligt eller videoformat.

Frister

Andre indkomne forslag, herunder almene forslag til behandling, forslag til vedtægtsændringer mv. skal være sendt til kontakt@odensepride.dk senest ti dage inden generalforsamlingen – altså senest fredag d. 12. juni kl. 23:59.

Praktisk

Dato: Mandag d. 22. juni kl. 17:00 – 19:00

Kom gerne i god tid, så vi er klar til at starte kl. 17:00

Sted: Studenterhuset, Amfipladsen 6, 5000 Odense C

Lokalerne er tilgængelige for kørestolsbrugere og andre gangbesværede.

Odense pride er vært for lidt snacks og drikkevarer.

Generalforsamlingen er for medlemmer af Odense Pride. Læs mere om medlemskab på https://odensepride.dk/vaer-med/bliv-medlem/

Vi glæder os til at se dig!

Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive til kontakt@odensepride.dk.