Bliv frivillig i Odense Pride!

Odense Pride drives 100% af frivillige kræfter, og vi kan altid bruge flere hænder. Vær med til at skabe Danmarks hyggeligste pride og bliv en del af et stærkt queer fællesskab!

Arrangørfrivillig

At være arrangør betyder at du er med til at arrangere og planlægge Odense Pride. Som arrangør kan du være en del en af vores arbejdsgrupper og udvalg. De arbejder hver med et aspekt af Odense Pride.

Som arrangørfrivillig kan du forvente at deltage i 1-2 møder om måneden og at have mulighed for at tage forskellige opgaver imellem møderne. Der er selvfølgelig også mulighed for at engagere dig mere, hvis du har lysten, tiden og overskuddet til det.

Afviklingsfrivillig

Som afvikler i Odense Pride er du med til selve Odense Pride dagen. Dette inkluderer opsætning, paraden, afvikling, stemning og oprydning. Det er de afviklingsfrivillige, som sørger for, at alt forløber som det skal til Priden og derfor også dem der sørger for at vi år efter år har en helt fantastisk pride.

Som udgangspunkt forventes det at afviklingsfrivillige er med på hele pride-dagen, men der kan selvfølgelig gøres undtagelser hvis der er behov for det. Vi sørger for forplejning hele dagen og adgang til den Lambdas officielle pride-efterfest om aftenen.

Få indflydelse

Det er de frivillige, der former Odense Pride; både opbygningen og afviklingen af selve Odense Pride dagen, og vores aktiviteter i løbet af året. Det er alle de frivillige i bestyrelsen, udvalgene og som er med til at afvikle vores aktiviteter, der sørger for at Odense Prides arbejde lykkes.

En del af et fællesskab

Odense Prides frivilligflok er et fantastisk og mangfoldigt fællesskab. Vi har frivillige fra hele LGBTQ+ paraplyen, i alle aldre og fra en bred vifte af baggrunde. Vi sætter en stor ære i at være et åbent og inkluderende fællesskab, hvor alle, der vil, kan finde en plads.

Skab en pride for alle

Det er alle de frivillige, der gør at vi kan have en pride i Odense. Det er de frivillige, der sørger for at vi kan markere queer miljøet og mangfoldigheden i Odense, og skabe et safe space hvor LGBTQ+ personer kan være sammen i det offentlige rum.

Bliv frivillig hér!